Lissabon tur/retur del 2

Så er jeg hjemvendt til de kølige himmelstrøg...

Må starte med at sige at mine bekymringer blev gjort til skamme, selvfølgelig blev de det... Tina og tøserne klarede det bare super, de er bare for seje, hvilket jeg jo godt viste inderst inde, men har sikkert fortrængt det, for kan jeg virkelig være periodisk uundværlig ?

Selvfølgelig kan jeg det, og hey det er ok, og selvom selverkendelsen skulle have et los bagi, så er det en fantastisk gave at få...Selvom der nok går en rum tid inden jeg igen benytter mig af de muligheder det giver :)

Havde en fantastisk tur, varme, sol og god mad i selskab med en mand der betyder mere for mig end jeg nogensinde har fortalt ham, fordi vi aldrig har været super gode til at snakke sammen og når vi har, har det hele tit drejet sig om praktiske ting, men sådan tror jeg mange drenge har med deres fædre :) Men en kæmpe tak skal han have for at give mig denne chance, for endnu engang i mit "Emelie-liv", at flytte mine egne grænser. Også en stor tak til min mor, der trods et skrantende helbred, hjalp så meget til...

Nå inden det kommer til at lyde som en takketale til en filmfestival må jeg heller slutte, med et par "vise ord"

Livet med et handicappet barn har mange sider, sider der skal vendes og vurderes i livets bog, men kommer der en mulighed for at skrive et nyt kapitel, så gør noget ved det...Tag chancen for fanden...Det betaler sig !

TT