Puha... Dette indlæg skulle egentlig være i den positive tone,
men som det så tit sker i vores lille familie så ender tingene
sjældent som planlagt...
Den positive mulighed
Nå men vil alligevel starte i den positive ende af skalaen :) Vi
har fået en tur til Lissabon forærende af min kære gamle far,
anledningen var hans 70 års fødselsdag og i stedet for en kæmpe
fest blev vi alle inviteret på hotel sammen og hver af os børn
måtte vælge en forlænget weekend i en europæisk by... Tina har
altid gerne ville besøge Portugal, og da jeg selv har været så heldig
at have besøgt Lissabon var beslutningen forholdsvis nem... Selvom
jeg burde være taknemmelig for at få denne unikke mulighed for at
tilbringe fire kønne dage i varmen med hende jeg elsker allermest,
så er tanken om at skulle "forlade" Emelie tusindvis
af kilometer væk uden at kunne være på hende er svær... En tanke
jeg nok kunne arbejde med og få gjort tålelig inden vi skulle af
sted hvis ikke det havde været for at denne pinse bød på flere
eksplosioner i den indre tryktank...
Et kedeligt fødselsdagsbrev
Emelie har lige haft fødselsdag og lillesøster har i morgen, så
traditionen tro havde vi inviteret familien på lagkage og
efterfølgende spisning og hygge...Selve optakten var som altid
kaotisk, Emelie havde en af sine "lorte-nætter" og
lillesøster var træt og uoplagt efter 3 uger med halsbetændelse og
penicilinbehandling, så alt var på spidsen til det sidste, men alt
var på plads da gæsterne ankom :)
I løbet af eftermiddagen var jeg et smut i skraldespanden og
ville lige tjekke postkassen, i den lå de sædvanlige 300 kg
reklamer og et par breve, blandt andet et fra Holbæk Sygehus til
Nanna (lillesøster)... Brevene blev lagt på køkkenbordet og
reklamerne lagt i kassen med de andre og der blev ikke tænkt mere
over det...
På et tidspunkt åbnede vi brevet af ren nysgerrighed da vi
regnede med det var en indkaldelse, men det viste sig at være
resultatet af den EEG vi havde fået foretaget på hende efter de
seneste feberkramper hun til stadighed får... Så på børnenes
fødselsdag modtog vi brevet om at Nanna har epileptiske forandringer
over den ene tindingelap og en del bekymringer blev pludseligt
bekræftet... Ingen ting i livet kan tages for givet... Sporene skræmmer i den grad... For mens storesøsters epilepsi er under nogenlund kontrol vha behandling, kender vi flere der kæmper med langt være følgevirkninger af den forbandede sygdom... Og så gør det helt ubevist ondt når det "raske barn" viser svaghedstegn når nu storesøsteren har så meget at bøvle med...
Hvis tanker og øjne kunne dræbe
Oven i alt dette blev vi kontaktet af min kones bror
som følte sig forbigået da han ikke var blevet inviteret til det
store arrangement, men til en kop kaffe senere på måneden...
Grunden er kort og godt at hans kone drikker og bliver ubehøvlet og
højrøstet så snart der kommer øl eller vin på bordet... Mine
børn skal ikke opleve det og skal ikke have sin dag spoleret af den
slags. Jeg selv har, med baggrund i min mors misbrug, ligeledes et
mildest talt anstrengt forhold til den slags...
Egentlig kan det ikke bag på ham, men sandheden er åbenbart ilde
hørt for da han blev konfronteret med den sandhed, han burde havde
fået for længst, udløste i hvert fald en "hjerneblødning"
af de store... Tina modtog en sms hvori han tilsvinede os, gjorde nar
af Emelie og at vi sagtens kunne tillade os at være så fine på den
når vi fik alt forærende af kommunen... SMÅKAGE... Der sprang min
sikring, faktisk i en sådan grad at jeg blev lidt bange for mig
selv... Men ingen skal svine mig eller mine kære til, så knækker
filmen... Nanna overhørte det selvfølgelig og kunne grædende konstatere, at ingen skulle tale sådan om Emelie <3 Men sagen er klar, til dem er kontakten for altid brudt... Det sidste nye er at familien ikke kan vælge side i sagen, der er i hvert tilfælde en del væven og bæven over, hvad der i min verdener en nem beslutning, men åbenbart ikke for dem... Men så må vi jo bare finde, det efterhånden godt brugte, sorterings-værktøj frem igen...
Pust ud, pust ind
Kan mærke at jeg, på det punkt, trænger til at komme væk inden det kommert il at gå ud over den samlede bestand af frikadelle.danskere ;-)
Puha... Så fik jeg forhåbentligt den luft der skulle til for at
kunne nyde turen og finde roen så jeg kommer styrket tilbage :)
TT