lørdag den 26. april 2014

Kaospilotens episke lortedag...



Dette indlæg er nok lidt ud over det normale fra min side, egentlig skriver jeg heller ikke dette indlæg for at dele, men i den grad for at få luft... For det har i den grad været en episk lortedag !


Det hele begyndte ellers perfekt, vores kære netværksgruppe kom forbi til morgenmad og efterfølgende æblekage...  Vores skønne unger legede perfekt sammen på kryds og tværs af deres respektive handicaps, der blev gynget, hoppet i trampolin og hygget igennem :)


Min hustru havde aftalt med sine søskende at de skulle ud og shoppe, der var lagt op til en rigtig tøse-hygge-tur... Det var en dag med god energi og da de kørte skulle resten af netværksgruppen blive her og hygge med frokost og nyde det gode vejr...


30 minutter efter "tøserne" var taget af sted skete der noget der ændrede den ellers så hyggelige dag merkant... En bil overså dem i et kryds og bankede op i dem bagfra så alle tre måtte hentes af hver sin ambulance og fikseres på spineboards og med nakkekrave... Midt i alt panikken måtte forældre fra begge sider kontaktes for at få enderne til at hænge sammen og vores kære netværksgruppe måtte blive og binde det hele sammen... De mennesker er simpelthen uundværlige !


Havde fået min mor til at komme, mest fordi hun er den der kan håndterer Emelie bedst, kender hendes handicaps og hendes signaler... Desværre valgte vi så dagen hvor hendes gamle dæmon, alkoholen, var dukket op... Så da jeg kom hjem var hun tydeligt beruset og Emelie sad stort set som hun blev forladt... Og der knækkede min film, fik hende smidt ud uden et ord... Min svigerfamilie kom og det hele landede for en stund... Emelie fik lidt og spise og selvom hendes reflux var i drillehumør og hun kastede op et par gange fik vi også styr på alle hendes forvirrede sanser og overstimulering...


Men nu er alle tankerne og dæmonerne fra barndommen om druk, løgne og svigt dukket op igen... Hader det hele lige nu, snerre af ungerne og prøver virkelig ikke at flå hovedet af mig selv... Af lidt samme grund har jeg også valgt at belaste jer med dette indlæg´, ikke så meget for at få respons, men mere for at få det kanaliseret ud gennem fingrene og få LUFT!!


Alle har det heldigvis, efter omstændighederne, det godt, hvis man kan kalde ryg, nakke og bækkensmerter for godt... Men det kunne have endt meget værre...


Hvad jeg gør ved mig selv og min mor aner jeg virkelig ikke, men meget, af den skrøbelige tillid der er blevet opbygget gennem den senere periode er ødelagt, som så mange gange før... Er virkelig grædefærdig, men det gemmer sig derinde, for lige nu er der andre der er mere afhængige af mig end mig...


Tak fordi i lagde "øjne" til min udånding!


TT