fredag den 12. juli 2013

Dreamcrusher and Groundconnectors Vs. Festivitas...

Hvordan skal jeg dog begynde...

Jo lad mig se...

Dette indlæg bliver næppe indstillet til en Pulitzer-pris da det mildest talt er en hoved-rengøring af en masse flyvske tanker og ting der har hobet sig op i skalden på mig i den senere tid... Og efter en (undskyld sproget) lortenat og ditto morgen så er det vel også på tide at komme af med tingene...

Har opfundet nogle begreber, eller det bilder jeg mig i hvert fald ind... Troede faktisk det var noget jeg engang havde læst, men da jeg ikke har kunnet finde det nogle steder, påtager jeg mig gerne æren...Eller... Nå...

Begrebet eller rettere begreberne kalder jeg for : Dreamcrushers og Groundconnectors...

Og hvad h... er så det ?

Jo, en af de måder jeg prøver at komme igennem hverdagens mange kampe og udfordringer med er at, for det første at gøre tingene ordenligt,  for derefter at kunne sætte mig ned og koncentrere mig om ting jeg rigtig gerne vil have ført ud i livet... Mine drømme...

Det er mere eller mindre vanvittige projekter der af og til dukker op... Lige pt. er det et sommerhus, som jeg vil bygge om så det bliver super tilgængeligt, med lift, bruse/badeleje, ramper til vandet, kort sagt et super tilgængeligt hus for børn som Emelie for det mangler der helt klart (Selv om HBF-Handicappede Børns Ferier gør et godt forsøg)

En anden plan er at hjælpe den gamle med at renovere førstesalen, hygger mig meget med at finde materialer og tegne ideer...

Derudover er planlægninger af festivitas og drømme om rejser og mange andre ting der roder rundt i håbets tænketank...

Nå men tilbage til begreberne, for heldigvis er jeg gift med en Groundconnector... Og hvad er så det... Jo som navnet antyder er det en der holder dig på jorden, men som giver sig lov til at drømme og som også kommer med input og kritik, både konstruktiv og til tider også den slags man helt vil være foruden når drømmene køre på højtryk, men som er helt nødvendigt, for ikke man skal lette fra jorden igen...

En Dreamcrusher derimod er det modsatte, en der konstant rakker ned på ideer, også selv om vedkommende godt er klar over de er urealistiske, er det jo ikke sikkert man har lyst til at blive haglet ned for at have drømme... For selvom der er mange ting der kan spille ind, så som økonomi, tid, overskud og meget andet man kan slås med, så er det vigtigt at give sig selv lov til drømme... Selv de urealistiske af slagsen :)


Nå skifter lige spor... Havde ikke lige bestemt mig for retningen inden jeg kørte ud i det her "blog-kryds" Så nu er i, måske lidt for sent, advaret...

Skal til en længe ventet "komsammen" i morgen med en flok af de mennesker der betyder allermest for mig, nemlig vores netværksgruppe, som virkelig kender ind helt ind til benet og som nærmest kender ens tanker før man selv har udtænkt dem...

Burde glæde mig som et lille barn, det har jeg i hvert fald tidligere gjort, men har denne gang haft lidt svært ved at finde den indre "vilde hoppende kænguru" frem... Hvorfor... tja hvis jeg bare vidste det... Men skal nok bare i gang... Har jo haft en dejlig ferie hvor næsten alle "dæmonerne" blev renset ud, men synes at containeren for hurtigt bliver fyldt op igen... Men kom jo også tilbage til en bunke bøvl med Emelies skolestart, ting der af gode grunde (sommerferie) er lidt svære at løse inden hun starter... Og det er ikke rart for sådan en som mig der skal finde løsninger på alt her og nu, ja nærmest før de opstår... Emelie har det også altid svært med at vende tilbage til hverdagen efter en god ferie og hvem har dog ikke det... Det betyder bare rigtig dårlige nætter og dage...
 Nogle gange er det bare de små ting der skal til alt vælte det store læs...

Kæmper for at finde min indre ro og tror og håber på at en aften/nat i selvskab med den dejligste flok der har betrådt denne jord kan tanke humøret op på fuld tank :)

Hmm.... var der ellers mere jeg ville dele med jer... Næ tror jeg ikke, vil køre ud og proviantere til min del af morgendagens festivitas, smække noget musik på anlægget og så bare lade drømmene flyve ;)

God weekend alle sammen!!