Uha Portugal er langt væk, rigtig langt væk...
Er så heldig at være blevet inviteret til Lissabon af min kære far, 5 dage langt væk fra den danske vinter... Det er fantastisk, har ikke været ude og rejse i 6 år, hvilket jo ikke er en katastrofe, men de hurtige har nok opdaget at det passer rigtig godt med Emelies alder...
Og det er netop der problemet ligger (utaknemmelige skarn, ved det...) Men har endnu ikke oplevet at være så langt væk hjemmefra i så lang tid, og tankerne presser glæden lidt ud på et sidespor...
Misforstå mig nu ikke, jeg glæder mig da som et lille barn til at komme afsted, men vil verden dog bestå når jeg tager af sted... Kan jeg virkelig tage afsted fra Emelie, og kan jeg virkelig tillade mig at have de tanker når, Tina, kernehuset og min mor danner et superteam omkring hende...
Tager afsted på søndag, og mon ikke jeg er smeltet lidt inden da... prøver at lytte til min indre stemme..." Verden styrter ikke i grus, nyd nu turen og kom hjem med fornyet energi til fordel for, Ja korrekt, EMELIE <3
Konklusion følger...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar