Var dybt rystet for et halvt år siden, grunden var at Nanna havde taget Emelie i hånden, og råbt : "Så sig dog noget til mig Emelie" hvorefter hun grædende havde sat sig på gulvet.
Det var en af den slags oplevelser der gør nas helt inde i knoglerne... Men meget har flyttet sig siden.
Nanna elsker sin storesøster, derom hersker ingen tvivl. Hun snakker til hende, hun spørger om lov når hun vil låne hendes ting, hun hjælper hende så godt som en 3 årig kan. De er sågar begyndt at lege sammen, Nanna inddrager Emelie i sine lege, laver "mad sammen med hende og leger med dukker med hende... Som noget nyt er de begyndt at dække bord sammen og Emelie elsker det !! Nanna finder en lille kurv og putter kopper, bestik og andet tilbehør i, Emelie stråler... Så køre de over til bordet og "læsser" af sammen :)
Forleden dag kom så det endelige bevis på Nannas ubetingede kærlighed til hendes storesøster, hun tog igen hendes hånd, mens Emelie spiste frugt, og sagde " Jeg elsker min Emelie"
Det var også en af de ting der kunne mærkes helt ind i det inderste, men denne gang på den varme og gode måde :)
TT
Hey Thomas, synes det er en god ide med en Blog, det hjælper til tider at komme ud med det, især når tingene går imod én, hvilket jeg kan forestille mig at de ofte gør især for jer, da samfundet jo ikke er indrettet til andet end lemminger :-(
SvarSletligeledes er det faktisk meget interessant læsning for alle os som ikke kæmper med samme problemer -men måske andre :-)
keep it up!
Kære Thomas
SvarSletTillykke med den lille ny - din blog. Det har været et utroligt værdifuldt værktøj for mig, at have min blog til få luft.
Vedr. dit første indlæg, får jeg et lille stik i hjertet, når jeg læser Nannas frustration over Emelies manglende sprog. Damn, det gør ondt. Men hvor er det dejligt, at pigerne nu har fundet en måde de kan lege sammen på.
Glæder mig til at følge din blog.
Kh. P
Nårh... Bliver helt varm inden i <3
SvarSlet