Sad og så programmet om Birger Jeppesen, som er lænket til en kørestol, lammet fra top til tå af ALS. Manden er lykkelig, ja LYKKELIG... Til trods for at han har oplevet at leve et normalt fungerende liv. Han har overskud til at kæmpe for andre, der ikke har fået de muligheder han selv har. Det gjorde bestemt verden til et bedre sted at være den onsdag aften.
Men...ja selvfølgelig skal der være et men... For når alt kommer til alt, så er den følelse der sidder fast her 15 timer efter, følelsen af glæde over hvor godt Emelie har det... Skulle jeg så have det skidt over det, nej gu vil jeg ej...For mig er det ok at bruge andres historier til at indse hvor godt vi har det...
Guderne skal vide jeg tit har tordnet over andre folks problemer, og bare glemt at de problemer de slås med, fylder meget i deres hverdag og sagtens kan være den største konflikt i deres liv...
Jeg er holdt op med at sammenligne andres liv med mit eget, det kommer der ikke noget godt ud af... At stå at skælde ud på en mor der køre rundt med sin teenage dreng i indkøbsvognen, i BILKA, med reference til at Emelie aldrig kom til at gå...tsk tsk hvad tænkte jeg dog på...
Når folk sulter i Afrika, uskyldige bliver slået ihjel i store dele af verden og når vi bor i et land med så mange muligheder at Birger kan få hjælp og leve et lykkeligt liv, ja så er jeg sgu glad indeni :) For mig er det ok at glæde sig over sit liv, og så længe vi har overskud til at hjælpe andre, gør vi det gerne uden brok :)
Kære Thomas
SvarSletDet er i min verden ok, at sammenligne så længe det giver en taknemmelighed over de gode ting i livet. Når det kommer til opgørelse af ens egen og andres smerte, begynder det at blive problematisk. For jeg synes kun det er en loose-loose situation, at sammenligne smerte.
Skrev for nogen måneder siden dette blog-indlæg http://blog.smuktliv.dk/#post32. der går meget på samme emne.
Kh. P