mandag den 1. december 2014

Luftventil, julens komme og ubetinget kærlighed...

Det er snart længe siden jeg sidst har skrevet herinde, mest fordi jeg stadig er i gang med at redigere bogen og når alle "redigerings-partnere" er færdige skal den nok ogs komme ;)


Nå men... Har brug for lidt luft, og som det plejer, skal det gå ud over jer... Gider egentlig ikke bruge så meget tid på grammatik og stavekontrol i dette opslag, så er i advaret... Og det forklare nok også hvorfor det tager sin tid med bogen :-p


Natten har været lang og hård, Emelie har haft en rigtig svær periode, både med helbredsproblemer, anfald der igen virker tiltagende trods øget medicinering og refluksen er hård ved hende for tiden... Men også på det sociale virker hun udfordret for tiden... Har det svært ved mange mennesker, lukker sig mere ind i sig selv end tidligere set og virker svær at gøre tilfreds i dagligdagen...


Det æder en op indefra, trætheden, irritationen, den manglende fornemmelse af at slå til og afmagten over at stå med problemer som et fåtal kan forstå eller gider sætte sig ind i...


Konens rygsøjlegigt viser igen, efter en god periode, sit afskyelige ansigt, og det gør ondt at se kvinden man elsker over alt på jorden lide på den måde, det er frustrerende... En frustration der af og til kommer til udtryk i form af åbenlys irritation over for hende og børnene, helt uforskyldt...


Julen er hjerternes fest, men julen har af særlige oversager en ambivalnet plads i min kringlede hjerne... Julen bære på alle familiens dæmoner, druk og ødelagte familiestrukturer præger min hukommelse fra barndommens gade, og så er det svært allerede i slutningen af november at skulle forholde sig kontruktivt til julepynt, knas og "Last Christmas" for 32. gang ;)


Nanna er jo begyndt i skole, det er faktisk snart 4 måneder siden at vores lille bitte pige er blevet en stor skoletøs... Og det er godt nok noget andet end det beskyttede miljø der er omkring forældrene på Emelies skole og det der tildels var i børnehaven... Huhej for Intra, tabulex, forældre med lidt for meget overskud, planer om dit og dat, arrangementer, klassekasser, juletamtam, 3 forældregrupper/bestyrelser pr årgang og meget meget andet ;) Total respekt for de vil og kan, for synes ellers nok den generelle holdning er "at det har vi ikke tid til"


Indrømmer gerne at Emelies skole tager mere af min tid end Nannas, og er snotforkælet med den kommunikation der foregår der... Vi kan snakke, der er tid til fordybelse, der er ro og nærvær... Bliver aldrig venner med konceptet : 90 børn på en klassegang, morgensure fortravlede frikadeller, tabulex, intra, Ipad-tank og at en-tilen kommunikation er ikke eksisterende.... Forkælet... Jeps.... Ved det, men efter en nat uden søvn gider man ikke logge ind 700 forskellige steder for at finde rundt i systemet ;)


Heldigvis tager Nanna det fint, hun er bare så sej <3 De har har klippe-klistre dag i skolen i dag, og rent tilfældigt falder det sammen med at der er åbent hus arrangement på skolen, så tasken skal pakkes specielt, der skal medbringes ekstra saks og lim, nissehue, der skal medbringes gaver til pakkekalender (med meget specifikke krav opdagede jeg i går kl 23)
Men heldigvis er tøsen ligeglad med at far tager hende tidligt op, lige når, med Emelie på skulderen, at synge fødselsdags sang for mor, drøne op i Fakta (hurra for lukkeloven, eller mangel på samme) finder den, i Nannas øjne, perfekte ting og drøner ned på skolen...
Nanna tager glad sin nissehue på og begynder at lege med de andre børn, jeg aflevere nogle stjerne/musetrappe strimler og piberensere, som har været til overs på mors arbejde, til læren, krammer Nanna farvel... Nanna ved godt far skal hjem og sove og er helt afklaret med situationen... Bliver lidt og overværre den fælles morgensang og da hun får øje på mig lyser hun op, stikker en tommetot i vejret og vinker glad da jeg sjosker ud af døren <3


På vej hjem i bilen trillede tårende ned af min kind, hader den der følelse af at være en dårlig far, for ville virkelig gerne være der mere for hende, men bliver sgu også rørt af hendes ubetingende kærlighed til mig, hendes mor og ikke mindst hendes storesøster...


Nu håber jeg så jeg kan finde lidt ro og sove et par timer inden den står på ridefys, familiebesøg og fødselsdag;)


Godnat sagde Kirsten


Ps. nogle vil måske mene jeg burde snuppe en tudekiks... Men jeg behøver ikke spise tørt bagværk for at tude, så det hjælper sgu nok ikke ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar