Min hjerne køre virkelig på overtryk, ja det tror jeg alle hjerner her i huset gør for tiden, det er som om der er så mange ting der skal holdes styr på at de overtager styringen af de øvrige tanker...
Vi er ved at starte op med en større ombygning, og der skal tage 117 beslutninger, og så skal der søges om dispensation for dit og dat og så skrider tidsplanen her og der...
Emelie skal have lavet en test efter hun er begyndt på øjenstyret computer, den test er blevet udskudt fordi kommunikationskonsulenten ikke mente at det arbejde de gjorde i børnehaven var godt nok, og at det ikke virkede som om hun søgte den nok, men mere så det som en mulighed. Det kan godt være at kritikken var rettet mod børnehaven, men vi tager det da også som en rettesnor for om vi gør vores arbejde med computeren godt nok, for det er jo ikke børnehavens ansvar at "opdrage" vores børn...
Et nyt møde omhandlende handleplan for en ny strategi vdr. kommunikation blev udsat da Emelie igen igen måtte en tur på sygehuset efter et krampeanfald, der krævede en overdosis for at slå ned... Så nu har hun omsider efter et par EEG og andre målinger fået konstateret epilepsi, med dertilhørende medicin (En ting til at holde styr på)
Så skal der fornyes medicinbivilinger, merudgifter revurdere, vi skal træffe valg om hvilken skole hun skal gå på, om det skal være den hvor vi ved hun vil trives med sine kammerater, eller om det skal være der hun har bedst mulighed for at bruge hendes intelligens...
Glemte i forviringen i går at Emelie i dag havde en tid til diætist, så det blev en hektisk morgen, med afmeldinger af busselskaber, børnehave og en lillesøster der i huj og hast på samlebånd måtte trækkes ud af sengen og igennem hårvask og morgenmad inden man blev afleveret i børnehaven... Så får man lige den der snert af at føle sig som en dårlig forældre, men den går heldigvis over igen...
Oven i kommer bekymringerne for vores eget ve og vel, Tina går til udredning hos en reumatolog på grund af hendes hofte og ledsmerter, og jeg selv kan godt begynde at mærke at alt den håndtering med Emelie igen begynder at trække spor i kroppen...
Så nu er det bare om at se fremad, tænke positive tanker og få losset lidt til kommunen og håndværkerne om at komme igen, så vi kan få en nemmere, i hvertfald fysisk hverdag... Så kan det være at hjernen brænder lidt mindre sammen når det andet virker, og måske endda være et halvt skridt foran :)
Go' weekend
Thomas
Ingen kommentarer:
Send en kommentar