fredag den 28. februar 2014

"Fastelavn er mit navn... Et marathon vil jeg løbe"

Fastelavn er børnenes fest


Så er det fastelavn og det skulle jo gerne være børnenes fest, men er det nu også det... For Hr. og Fru Danmark er det sikkert, men for os med sansesensitve børn er det nærmere en mareridt at skulle stå nede i det lokale center med omgivet at curlingforældre, Spidermen og prinsesser anmasse, hvor alle maser rundt og en pige i kørestol eller drengen med det usynlige handicap bliver mast... Skal de kære forældre, der denne dag er i familie med superhelte og kongeligt afkom, da virkelig også tage hensyn til os og vores børn...? Det tror jeg sgu ikke vi kan forlange, og er da heller ikke ude i at skulle disse frikadelle-danskerens snævre livssyn, men opgaven at passe på vores børn må nu engang være vores egen :)


Men hvor meget skal vi egentlig "trække os" i de her situationer og skåne vores børn for virkeligheden eller måske endda skåne virkeligheden for vores børn... Mange af os træffer beslutninger for vores børn som "raske" børn selv er herre over... Det er svært og meget individuelt, og er sikker på at vi træffer de rigtige beslutninger... De er i hvert fald meget mere gennemtænkte end de fleste andres :)


Perspektivet


Det er ikke altid nemt at skulle forholde sig til hvor svært og besværligt tingenen kan være, med kommunale instanser, medicin, hospitalsbesøg, hjælpemidler, sonder... Listen er for nogle alenlang... Så er det ikke et under at vi nogle gange krøller lidt ekstra i rynkerne, når folk i lallende godt humør lige tager en smuttur til Paris med deres lidt for yndige unger mens vi andre føler det som en blanding af en bjergbestigning og et maratonløb bare at skulle deltage i en halvdags familie-komsammen...


Men igen, er det vores opgave at dømme den almindelige leverpostejs-indsmurte dansker (hvilket jeg jo så lige har gjort med den sætning) ? Igen, nej det tror jeg ikke, men man kan af og til godt stå der i køen i BILKA og fjolset bagved har så travl med at komme til at datterens kørestol lige får et bump eller to på vejen gennem kasselinien, og føle en hvis trang til at sætte dem på plads... Trumfen plejer så at komme når folk tror de er åhh så sjove og kommer med følgende sætning... "Ihh hvor må det dog være dejligt at have FÅET sådan en stor bil" og så kan slynge ud... "Tjaa... Ville nu hellere have et barn der kunne gå, som jeg var sikker på jeg havde i morgen, som ikke skulle slås med sygdomme og  indlæggelser...Og hov vent lige... Bilen... Den betaler jeg altså selv af på..." BUM så lander kæben og jeg har det godt de næste par timer...


Har sagt det før og siger det igen... VIL ikke dømme andre, og for dem, er de problemer de har, jo rent faktisk noget der har betydning for dem, også selvom vi måske af og til finder dem lidt for små og for frikadelleagtige...


Håber alle i og jeres unikke og fantastiske børn, med og uden handicaps, får en fantastisk fastelavn <3


TT


PS


Glemte egentlig helt at tilføje at vi har lavet vores egen fastelavnsfest for vores unikke børn i netværksgruppen... Så der kommer 5 dejlige unger og deres forældre her i morgen til tøndeslagning og andet sjov... På deres niveau :) Glæder mig!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar