Emelie har en lillesøster, det kommer sikkert bag på jer der følger bloggen, men det har hun altså :) For lidt over 1½ år siden var en af mine allerførste indlæg her på bloggen et åbent brev til hende... Det lød nogenlunde sådan...
Kære Nanna
Det sker af og til, nogle gange oftere end andre, at far snerrer af dig og virker sur. Nogle gange har du ikke gjort andet end at gå lidt i vejen eller bare stillet det samme spørgsmål tre gange uden at have fået det svar du ledte efter... Men uanset hvad der sker og hvor vores skænderier fører os hen, ender det altid med at du giver mig et knus og viser mig din ubrydelige kærlighed...
Ved godt der er mange ting der ikke er nemme, du har en alder hvor du udvikler dig rigtig meget, og de rammer du vokser op i minder ikke om dem de fleste andre børn har, men vi kæmper for at gøre det så godt vi kan... Selvom du er en af dem der "lider" mest under presset og manglende overskud, er du en utrolig livsglad pige der vil frem i verden og som gang på gang viser storesøster hvor meget du holder af hende, til trods for hun ikke er som andre børn og ikke bare kan springe op og lege med dig... Du er smadder god til at inddrage hende og er klar med en forklaring af hvor Emelie er som hun er når folk spørger... Og du er stolt af din storesøster, det lyser ud af dig.
Hvad fremtiden bringer ved vi af gode grunde ikke, men du må aldrig tvivle på min evige kærlighed jeg er der for dig hvad end livets vej må byde dig af op og nedture.
Knus Far
Et brev jeg stadig ikke kan læse højt for mig selv uden at fælde en tåre eller to ned i det efterhånden hårdtprøvede tastatur...
Nanna er en kompleks sammensat pige, der rummer så mange facetter at de kan være svære at holde styr på... Nanna ELSKER sin storesøster og kærligheden gror fortsat for hver dag de har hinanden, og selvom hun er blevet meget eksistentiel i sine spørgsmål, er det mere bekymringerne om hvornår hendes forældre skal herfra end hvorvidt hendes søsters skrøbelig fremtid er lagt... Hun har sågar sagt at når vi ikke er her mere skal hun nok passe sin storesøster...
Men hov, er det meningen en pige i hendes alder skal have de tanker, burde man ikke bekymre sig om hvorvidt hun er ved at blive til et voksen-barn ? Det er svært at svare på, hun indeholder så ufattelig meget kærlighed, tolerance og empati til andre at det på den lange bane vil være en fordel for hende i livet det hun har oplevet... Hun nære en stor tillid til andre mennesker og stoler blindt på dem, det giver af og til nogle knubs i naivitetens navn, for andre ved hvor de skal trykke hvis de vil slå hende ud af kurs... Og her kommer en indrømmelse... Jeg skal være bedre til at forvare hende i de situationer, og lige huske på at hele mit liv ikke drejer sig om at holde Emelie "oven vande" men også åbne øjnene for alt det andet... I min jagt på ikke at være en curlingfar har jeg nok en tendens til at mene at Nanna SKAL kunne klare sig selv... Men selvfølgelig kan hun ikke det... Hun er jo trods alt bare en lille sårbar pige på 5...
Hun er sgu en ener, og selvom hun, i vores verden, har et par harmløse problemer såsom astma/allergi og en harmløs mislyd på hjertet, så tonser hun derudaf og tager de slag som livet giver hende... Hun er bestemt ikke bange for at prøve noget nyt også selvom det koster tårer...
Elsker dig så ubeskriveligt højt lille skat!!
En lille sang
Der er en lille sang, som egentlig snart har haft mange år på bagen, som har fået en helt ufattelig betydning, specielt for mig... Kendte den jo egentlig godt inden Rasmus Seebach smed den på hans andet album... Selv i faderens udgave har den betydet noget igennem årene...
Jeg sætter mig på kanten af din seng,
og du ler til mig.
Verden svinder ind til ingenting,
når jeg ser på dig.
Du ligger lige så musestille,
og virker ubeskriveligt lille
imellem dine mange sjove dyr.
Men i drømmelegen
finder vi to vejen
ud mod nye eventyr.
Under stjernerne på himlen
sejler du med mig.
Luk nu stille dine øjne,
så er vi på vej.
Vi sejler over vandet
og ind i drømmelandet,
du og jeg.
Og hvis du bliver skræmt af vinden,
så kysser jeg dig blidt på kinden.
Hvor du end er i fantasien,
vil jeg altid være
her hos dig, min kære.
Læg nu trygt din hånd i min.
Under stjernerne på himlen,
sejler du med mig.
Luk nu stille dine øjne,
så er vi på vej.
Vi sejler over vandet
og ind i drømmelandet,
du og jeg.
Drømmelandet, du og jeg
Den rummer så mange ting for mig forhold til Emelie, tænker tit på at når hun ligger der og sover og drømmer, at hun der får den fred og de muligheder for at lege og løbe rundt som andre børn... Når hun vågner og er bange og jeg holder hendes hånd, er det tit denne melodi jeg nynner...
Egentlig en utrolig simpel sang, men for mig rummer den så mange stærke sider... Det er blevet Nannas ynglings sang, så det er tit vi lige ta'r en tur men den på anlægget for fuld skrue :)
Tak Tommy!!
TT
Ingen kommentarer:
Send en kommentar